Espelunden 14, 8300 Odder

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nyere etplansvilla i Hou

For enden af en stikvej, klos op ad frilandet i Hou, ligger denne moderne etplansvilla. Ejendommen fra 2005 fremtræder stilrent og tilgodeser børnefamilien med et indbydende interiør og en velindrettet planløsning såvel som en attraktiv beliggenhed ud til åbne vidder. Dertil hører en integreret garage samt en stor, lukket have med skønne solforhold.I bosætter jer i et lukket villakvarter nær både skov, strand og by. Omgivelserne er præget af markerne til den ene side, og med placering i første parket til det åbne landskab får I glæde af et pragtfuldt panorama. Til den anden side er der alt, hvad I har behov for i hverdagen, heriblandt Hou Skole, som børnene kan tilgå via stisystemet, og byen byder også på gode sportsfaciliteter, pasningstilbud, indkøbsmuligheder og et hyggeligt havemiljø. Dernæst kan I gå til stranden og skoven på et øjeblik.Villaen fremtræder flot, funktionel og fuldkommen indflytningsklar. Den brede indkørsel består af rådhusbelægning, som fortsætter videre rundt om huset til hovedindgangen. Også fra garagen er der direkte adgang til boligen via bryggerset. Køkken-alrummet og stuen er forenet og udgør et sammenhængende opholdsrum, hvor loftet er ført fire meter til kip, og I kan derfor glæde jer til en luftig rumfornemmelse. Bemærk også lysindfaldet fra både vinduespartier og ovenlysvinduer, som bidrager yderligere til den behagelige atmosfære. Køkkenet fra HTH fremstår tidløst med hvide fronter, og den gennemgående pejseindsats beriger stemningen i aftentimerne.Boligen byder på fire store værelser i alt. Som forældre kan I se frem til en reel soveværelsessuite med eget badeværelse, mens børnene får husets øvrige badeværelse til rådighed. Der er også dør til en terrasse fra soveværelset.Fra både stuen og køkken-alrummet kan I træde direkte ud på den sydvendte terrasse i haven, hvor der er masser af plads til sommerens udfoldelser….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Espelunden 14 , 8300 Odder3.595.000 kr.18.627 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.660 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 185 ㎡Grund: 1039 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2005