Falkevænget 6, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fin villa til en god pris – god adresse i Langeskov

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/3 – klik på billede –

Denne lille villa i Langeskov udgør med sine 112 m2 en god begynderbolig, ligesom den også egner sig til jer, der kommer fra noget større. Her er tale om en velholdt villa fra 1971, som har tre værelser og gode opholdsrum, og der er gode muligheder for selv at sætte et præg på indretningen. Med til huset hører en lukket carport på 41 m2, mens den syd- og vestvendte have desuden byder på en stor udestue og en overdækket terrasse.

Villaen ligger godt og centralt på en lukket vej i Langeskov kun 500 meter fra skolen, og der er sti-systemer størstedelen af vejen derhen. Der er kun en kilometer til stationen og til Langeskov Centret, så helt overordnet er beliggenheden ganske bekvem. Specielt når den nemme adgang til motorvejen også kommer i spil.

Huset er opført i røde mursten med skodder ved vinduerne, og det er derfor et hjemligt og hyggeligt udtryk, der byder jer velkommen. Indenfor fordeler de 112 m2 sig over ét plan, og indretningen er velkendt for de fleste. De tre værelser ligger samlet i den ene ende af huset, men et af værelserne forbindes alligevel til stuen af franske døre. Dermed kan rummet let kan indgå i opholdsafdelingen, hvis det er dét, I har brug for. Badeværelset ligger ved værelserne, og dette er udført med badekar og lyseblå retroklinker på væggene.

I køkkenet kan I indrette jer med et spisebord, men ønsker I at åbne op til stuen, er der også rigtig gode muligheder for det. Stuen fremstår lys takket være de store vinduespartier mod haven, og herfra har I også forbindelse til udestuen. Et pænt udtryk kendetegner bryggerset, som har hvide skabslåger. Her får I god plads til opbevaring, hvilket er en detalje, der går igen på tværs af boligen.

Grunden tæller 760 m2, hvoraf mest plads er koncentreret i den ugenerede og sydvendte baghave. Ved siden af udestuen finder I en vestvendt terrasse med overdækning. Derudover får I et drivhus til tomatplanter, agurker og chili efter jeres smag.

Kort sagt en solid villa til en attraktiv pris – kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Falkevænget 6 , 5550 Langeskov995.000 kr.8.344 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.655 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 112 ㎡Grund: 760 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1971Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-18 check den her