Frejasvej 20, 7620 Lemvig

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Lyst og velholdt enderækkehus med god planløsning – attraktiv andelsbolig

Det er ikke kun den gode planløsning, som gør dette enderækkehus i Nørlem til et attraktivt emne. Boligen fremstår i pæn, velholdt stand, og du får en vestvendt have med en stor terrasse. Rækkehuset er en del af en god andelsforening med en lav boligydelse, og i tillæg er det kun carporten, der har direkte kontakt med naboen, så i praksis får du en fritliggende bolig.
Rækkehuset er en del af en velfungerende og veldrevet andelsforening, som har hjemme på en lille, lukket sidevej til Frejasvej. Boligen er fra 1987, og de røde murstensfacader samt hvide vinduespartier i træ-alu, står for et hjemligt udtryk. Der er endda et lille tagudhæng over entrédøren, som ikke alene er hyggeligt, men også praktisk.
Inden døre byder boligen på en god og veldisponeret planløsning, hvor du får hele tre værelser. De to værelser ligger ved entréen, mens det tredje ligger i forlængelse af stuen. Det gør boligen velegnet til både den lille familie og til dig, der er på udkig efter en seniorvenlig bolig med plads til gæster.
Du får et lyst og pænt køkken med hvide elementer og et charmerende, skakternet gulv, og her er fin plads til et lille spisebord. Badeværelset er udført med muret bruseniche, og her er også fin plads til vaskemaskinen. I stuen er der et stort vinduesparti mod vest, som giver et godt lysindfald i rummet, og fra opholdsafdelingen er der ligeledes direkte forbindelse til havens store, sydvestvendte terrasse.
Både forhaven og baghaven er nydelige, uden at blive krævende, og baghaven med drivhus er godt skærmet af en hæk. Desuden grænser grunden op til foreningens grønne areal, som skaber en god afstand til vejen.
Nørlem er et naturskønt område, og alligevel har du blot to kilometer til bymidten. På cykel er det nemt at udforske det smukke landskab langs fjorden. Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn. Skole og børneinstitution ligger kun ca. 500 meter fra denne andelsbolig, så der er heller ikke langt til disse muligheder.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte Klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes desuden motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere. En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø.

Kort sagt en nem og overskuelig boligform. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Frejasvej 20 , 7620 Lemvig795.000 kr.8.087 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.447 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 96 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1987