Hyldevej 4, 8240 Risskov

 

Beskrivelse

Klassisk patriciervilla nær vand, skov og by

Midt i det velrenommerede Strandvænget i Risskov ligger denne imposante patriciervilla. Ejendommen fra 1917 er udførligt vedligeholdt og spækket med kvalitetsbetonede materialer, hvoraf et hav af herskabelige detaljer understreger villaens historiske oprindelse og særlige karakter. Beboelsen på 233 kvadratmeter fordeler sig på to etager, og herudover rummer kælderetagen 155 brugbare kvadratmeter. I tråd med den klassiske ejendom er haven velanlagt med stemningsfulde rum og solrige opholdsmuligheder og indeholder tillige en pergola og et udhus. Nærmiljøet tilgodeser ethvert behov, og fremfor alt er der gåafstand til vandet og den pragtfulde badestrand langs Aarhus Bugten.Indbydende boligDen klassiske ejendom fremtræder velholdt, i god, gedigen kvalitet med hvidpudsede facader og store sprosserede vinduer samt et mansardtag med sortglaseret tegl. Helhedsindtrykket er en velproportioneret ejendom med fine arkitektoniske detaljer, der kendetegner den klassiske patriciervilla. I forhaven smykkes huset af frodige rhododendronbuske, og fra vejen er der adgang til en dobbelt carport samt en garage.Inden døre fortsætter det herskabelige udtryk i det velindrettede hjem præget af åbne rumforløb og gennemgående lysindfald. Stueetagen indeholder boligens primære opholdsrum; to højloftede stuer en suite forbundet med det moderne køkken-alrum i tilbygningen fra 2008. Stuernes herskabelige præg understøttes af de franske døre, karnappen, den klassiske – og meget effektive – kakkelovn samt egetræsgulvene i sildebensmønster, der alt sammen bidrager til en hyggelig atmosfære. Ligeledes bevidner spisestuens gamle madelevator fra det oprindelige kælderkøkken husets historik.I tilbygningen fra 2008 fremstår det moderne køkken med hvide, grebsfrie fronter. Øen i midten vidner om rummets funktion som samlingspunkt. Bemærk også den åbne etageinddeling med det høje vinduesparti, som belyser begge etager og giver et fantastisk vue til haven med de skulpturelle hække og de gamle æbletræer.Førstesalen indeholder tre rummelige værelser og et badeværelse. Et værelse har direkte adgang til en sydvendt tagterrasse, mens et andet værelse har adgang til altanen over stuekarnappen mod vest. Allerøverst er der et anseeligt loftsrum med panoramavinduer med udsigt til Aarhusbugten. I den høje kælderetage findes flere store, lyse rum, heriblandt et stort disponibelt rum, der forbindes med køkken-alrummet via en åben trappe. Fra begge etager træder man via trappen direkte ud i haven ad dobbelte glasdøre. Derudover rummer kælderetagen et værelse, et badeværelse, et vinrum samt et grovkøkken/bryggers.Udeliv og nærmiljøHaven er ualmindelig flot anlagt og fremstår med skulpturelle hække, som skaber hyggekroge og ugenerede haverum. Lige ud for køkkenet er der en sydvendt gårdhave med masser af læ og sol dagen igennem. I forlængelse af udgangen til haven mod øst er der anlagt en chaussebelagt terrasse, ligesom hele huset omkranses af chaussestensbelægninger.Ejendommen er velbeliggende på en fredelig vej i det lukkede Strandvænget med ganske få skridt direkte til stranden for enden af Hyldevej. Området er perfekt til gåture langs vandet og op i Riis Skov. Kysten giver adgang til dukkerter året rundt, og der er ikke langt til Den Permanente og vinterbadeklubben Jomsborg. Samtidig imødekommer nærområdet alle hverdagens behov med korte afstande til gode skoler, pasningstilbud og varierede indkøbsmuligheder samt restauranter og caféer. Endelig er der blot en kort cykeltur langs kysten og skoven for at tilgå velassorterede butikker, spisesteder og kulturliv i Aarhus Midtby.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hyldevej 4 , 8240 Risskov18.500.000 kr.55.967 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.777 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 233 ㎡Grund: 1193 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1917