Beskrivelse
Smuk, arkitekttegnet villa i Veddelev
Drømmer I om et hjem med æstetik i højsædet, og hvor der er tænkt over detaljerne, bør I se nærmere på Maribovej 9 i Veddelev. Her har arkitekten Per Lindgaard tegnet den smukkeste villa med fokus på rene linjer og et godt uderum. Det gule murstenshus med de store vinduer præsenterer sig nydeligt allerede fra første øjekast. Ejendommen er fra 1974 og er på 185 kvadratmeter med en kælder på 120 kvadratmeter og en grund på 868 kvadratmeter. Dertil kommer en integreret dobbeltgarage, hvorfra der direkte adgang til boligen.Husets hjerte finder I i stuen, hvor murstensvæggen udenfor er fortsat ind i huset. Her er der udgang til en terrasse, vinduer fra gulv til loft, brændeovn og trægulve. I får det originale køkkenet lavet i smukke træelementer, som passer perfekt til huset, og fra køkkenet er der adgang til en rummelig spisestue, hvorfra der er udgang til den overdækkede vestvendte terrasse..Derudover får I fire værelser, der alle har originale, indbyggede skabe, et bryggers med mulighed for vaskefaciliteter og god plads til opbevaring af sko og overtøj samt et gæstetoilet og et badeværelse med bruser og badekar, begge med de oprindelige klinker. Ydermere får I en kælder med fire disponible rum, endnu et bryggers, et værksted og en garage.I får et unikt uderum designet af en havearkitekt, der har haft fokus på hyggelige kroge, læområder og solsteder. I får terrasser i forskellige plan, hvor en af dem endda har en åben pejs, og derudover er der smukke træer, buske og beplantninger, samtidig med der er plads til leg.I havner i et roligt kvarter, tæt på marker og knap 800 meter fra Roskilde Fjord, hvor der om sommeren bliver sat en badebro op. Der er fine gangstier i området og sikre cykelstier hele vejen ind til skolen i Himmelev, der ligger cirka tre kilometer væk, og hvor I også finder indkøbsmuligheder. I finder offentlige transportmuligheder lige rundt om hjørnet, og nærmeste daginstitution er omtrent en halv kilometer væk. Velkommen.Om VeddelevVeddelev er beliggende nord for Roskilde. Veddelev er kendt for sin nærhed til Roskilde Fjord samt Veddelev Strands Bådelaug. Her er der rig mulighed for at opleve klublivet, sejlads og socialt nærvær. Som medlem er det sågar muligt at leje klubhuset, og sejlerskolen er et tilbud for alle, som vil i gang med at lære at sejle eller have mere rutine. Det er også muligt at få Søfartsstyrelsens duelighedsbevis. I Veddelev findes også Roskilde Fjords Kajakklub, Roskilde Frømandsklub, Veddelev Surf Klub og ROLK (Roskilde og Omegns Lystfisker Klub). Veddelev er beliggende tæt på den yderste del af Himmelev fodbold og gymnastik vil kunne dyrkes i hh. Himmelev Veddelev Boldklub og Himmelev Veddelev Gymnastikforening.Veddelev har også sit eget antennelaug gennem YouSee, hvor du får TV og Bredbånd, hvis du flytter ind på følgende veje: Svaleøvej 34-64, Oksholm, Hyldeholm, Langholm og Maribovej. Der er endvidere stiftet en grundejerforening, som dækker alle grundejere vest for Baunehøjvej. De har udarbejdet en yderst informativ hjemmeside.Veddelev er også kendt for Restaurant Vigen, som ligger på Veddelev halvøen. Restauranten tilbyder ny nordisk mad og vi har selv et godt øje til maden. Det er muligt at sidde og kræse om maden, mens man kan nyde udsigten over den smukke Roskilde Fjord ind mod Roskilde centrum.Roskilde Camping plads ligger i forlængelse af Restaurant Vigen og ud til Vigen Strandpark. Pladsen åbner hvert år i april, og tilbyder en fantastisk natur. Pladsen ligger i første række til fjorden og er skrånende, således at alle kan nyde godt af udsigten. Der er på pladsen gode fælles faciliteter, mulighed for indkøb og god bespisning i restauranten. Der er desuden gode muligheder for leg og boldspil på de åbne arealer og derudover to badebroer og en flydende ponton, som man kan svømme ud til.Skoleparate børn i Veddelev er tilknyttet Himmelev skole. Skolen har ca. 740 elever fordelt i på 0.-9.klasse. Der er tilhørende SFO, og skolen samarbejder med de nærliggende børnehaver i forbindelse med mini SFO.2Af daginstitution findes Veddelev Børnehus, som er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Der er madordning, som bliver leveret fra Fru Hansens kælder, og legepladsen rundt om hele institutionen giver rig mulighed for udfoldelse. Der er desuden en ugentlig fodboldtræning på græsplænen med en træner fra KFUM.Skal du med offentlig transport kører bus 203 fra Roskilde Station og har ende stop i Veddelev ved Fiskervejen….