Møllevej 14, 4460 Snertinge

 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
View all comments

Beskrivelse

NYD DEN LANDELIGE IDYL OG BO KLOS OP AD BYEN

Her er tale om en ejendom som henvender sig til erhvervsdrivende, hestemenneskerne, naturmenneskerne, flere generationer/familier eller mekanikeren. I kommer til at bo på en lille rolig vej, hvor I kan vælge at tage stikvejen direkte ned til Snertinge by.

Beliggenheden af ejendommen giver børnene mulighed for trygt at cykle i skole ad mindre veje og stisystemer. Firhøjskolen som er den lokale folkeskole med 0.-9. klasse er beliggende kun 2,7 km. fra ejendommen. Til de mindre børn findes både kommunale og private pasningsløsninger – hvoraf det skal nævnes, at den ene bor længere nede af vejen. Hvis I drømmer om at sende børnene på friskole har området har 2 yderst populære. I kan sende dem på Højbo friskole, som ligger kun 4 km. væk fra jeres ejendom. Her er mulighed for offentlig transport med gode buslinjer mellem Snertinge og skolen. Ellers findes også Bregninge-Bjergsted friskole, som der ligeledes findes buslinjer til.
Snertinge byder også på indkøb i form af den lokale Dagli’ Brugs. Hvis I ønsker at køre på en større indkøbstur, har I mulighed i de omkringliggende byer, hvor både Jyderup og Svinninge har mange dagligvareforretninger og begge byer er ca. 5 min. kørsel væk i bil.
Til de sportsinteresserede byder området på endeløse muligheder med bl.a. fodboldhold, håndboldhold, fitnesscentre, svømmehal, tennisbaner, mountainbike stier og meget mere!

Til naturelskerne ligger ejendommen lige midt i smørhullet af et unika af natur. Kun 10 min. væk fra ejendommen findes Vesterlyng, som er et 317 ha. stort område. Fantastiske gå muligheder rundt på heden og klitterne. Til børnene skal det nævnes, at Vesterlyngs badestrand tidligere er kåret til Danmarks 3. bedste badestrand og er meget børnevenlig.
Ca. 5 min. væk fra ejendommen finder i Skarresø, som er er en del af naturpark Åmosen. Skarresø byder jer på en 11 km. gårute rundt om søen med mulighed for at spotte havørnereden.
Når I drejer bilen ind ad indkørslen, vil I blive mødt af de smukke gamle egetræer og den store stenbelagte indkørsel. Her skal I ikke være bange for at invitere hele den pukkelryggede til fødselsdag, der er parkeringspladser til alle.
Ejendommen tilbyder jer en 360 graders udsigt over marker og med sin høje beliggenhed kan I nyde det kuperede landskab, som området har at tilbyde.

Ejendommen har tjent mange formål gennem årene, hvoraf her kan nævnes hesteejendom, motorcrossejendom, erhverv og meget mere.
Når bilen er parkeret i den store indkørsel, mødes I af den smukke gårdsplads med pigsten, så den autentiske Morten Korch fornemmelse beholdes.
Stuehuset byder jer velkomne med et stort åbent indgangsparti med direkte adgang til den rummelige stue. Herfra kan I vælge at gå ind i det lækre køkkenalrum. Køkkenalrummet emmer af landlig idyl med sit originale brændekomfur – som er fuldt funktionsdygtigt. Gulvet er et rustikt murstensbelagt med vandbårent gulvvarme, så tæerne ikke skal fryse i de kolde vintermåneder. Her er plads til det helt store spisebord i karnappen, som også har udgang til den skønne sydvendte have og terrasse. I stueplan finder I yderligere et kvalitetsbadeværelse med inventar fra Leon Petersen, kuma bordplade, grohe armatur og gulvvarme samt et soveværelse og bryggers/vaskerum. 1. salen er indrettet i 2016 og fremstår derfor stort set spritny. Den indeholder en stue og et stort soveværelse med indbyggede kommoder.

Hvis I drømmer om flere soveværelser er mulighederne uendelige. Der er mulighed for indretning i den rummelige stue eller på 1. salen. På 1. salen kan der både ændres på planløsningen, men der kan også udnyttes loftsrummet over karnappen, som på nuværende tidspunkt er uudnyttet.
Direkte fra stuehuset er der adgang til den gamle stald, der benyttes som opbevaring lige nu. Her kan evt. også indrettes flere soveværelser.
Generelt er der tale om en yderst velholdt ejendom med bl.a. tag fra 2014, 1. sal der er totalrenoveret i 2016 og meget mere.
Når I går ud af stuehuset og kigger til højre finder I den første udbygning. Sælger har haft benyttet det til lækkert butikslokale og gildesal. Mulighederne er uendelige i denne længe.
Der er indlagt vand og el, så hvis I drømmer om endnu en boligenhed, vil denne længe nemt kunne laves om til dette.
Hvis I krummer tæer ved tanken om at nedlægge et så lækkert kombineret butikslokale/gildesal – så frygt ej. Her findes en god 1. sal, hvor boligen også sagtens kan indrettes.

Den anden udbygning indeholder et enormt værksted hvoraf halvdelen har loft til kip. Værkstedet ville være idéelt til mekanikeren, som har brug for loftshøjden til lift. Værkstedet er gennemrenoveret med troldtekt loft, støbt gulv og et værkstedstoilet (ikke godkendt). Meget rummeligt med god opbevaringsplads og bl.a. 2 hemse. Her kan evt. også indrettes bolig, da der allerede er vand, strøm og kloak.
Til ejendommen hører også en stor rundbuehal med målene ca. 12×22. Denne har tidligere været indrettet med hestebokse og har et hav af anvendelsesmuligheder. Om det er den selvstændige, der skal bruge plads til maskinerne, hestemenneskerne der ønsker at genetablere hestebokse, vognmanden der skal have førerhuset ind at stå eller måske hundetræneren der skal bruge det til undervisning. Mulighederne er uendelige. Det skal nævnes, at der også i denne er indlagt både vand og el.
Ejendommen har et fyrrum hvor I finder både et pillefyr og brændefyr. I kan derfor selv vælge hvilken af opvarmningsformerne I vil benytte jer af.
Til sidst er der et lille fint muret hønsehus, som også kan benyttes til skur eller lignende.
Udbygningerne og stuehuset fremstår velholdte og flotte hvid filtsede.

Udendørsarealerne på ejendommen byder på et hav af terrasser. Faktisk så mange, at I har en i hver retning af verdenshjørnerne. Den vestvendte terrasse er en træterrasse med indbyggede spots, spabad, varmeelementer og afskærmning for vinden. Den sydvendte terrasse der ligger i forbindelse med den meget private have har ligeledes afskærmning for vinden og direkte indgang til køkkenalrummet. Den østvendte terrasse har stor markise, så I også kan nyde morgenstunden i regnvejret.
Grunden byder på en tidligere ridebane, som er drænet. Den kan nemt genetableres og udvides til en 20X60 bane. Pt. er den anvendt til urtehave og hønsehus. Den vidunderlige østvendte have byder på et børnemekka med legehus, gyngestativ og mulighed for fodboldbane.
Den resterende grund byder på den store motocrossbane med vuptier, der også kan også benyttes til fx BMX. Evt. omlægges til hestefolde eller mulighed for en fed terrænspringbane. Sælger bruger den på nuværende tidspunkt til gode gåture med hunden.
Her er alt i alt tale om en enestående ejendom med uendelige muligheder for såvel de selvstændige, hestemenneskerne, hundemenneskerne eller bare naturelskerne!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllevej 14 , 4460 Snertinge3.995.000 kr.24.922 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.454 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 155 ㎡Grund: 20820 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1817

Møllevej 14, 4460 Snertinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Nemlig, her er alt muligt …

Ud af byen, ud til naturen, ud på landet med masser af plads til børn og hund og missekat og måske et par heste og kreativ udfoldelse ad libitum. Det er en drøm, der får nogle bymennesker til at tælle får for at falde i søvn. Men der er nu ikke så langt til den virkelighed, for bare lidt over en time fra København ligger Snertinge, og i Snertinge på Møllevej 14 ligger et hus, som har det hele, lidt til, og meget mere, som CV Jørgensen synger i Mig og Charlie. Huset er på 155 m2, og det er ikke et de dér huse ude i provinsen, der trænger til en kærlig hånd, for det har det allerede fået. Mange kærlige hænder fra dygtige håndværkere endda. Det er oprindelig bygget i 1817, men blev renoveret og ombygget små 200 år senere. Med flere driftsbygninger på 555 m2 i alt og en grund på 20.820 m2 i landzone med lav ejendomsskat, ja, så er alt muligt for kreative hænder, værksted, lager og håndværks-, service- og oplevelsesfag. Og med køkkenhaver kan man være selvforsynende med frugt og grønt. Der bor små 1.000 mennesker i Snertinge. Naturen er stor, byen har egen skole og Jyderup ligger tæt på. Det gør Havnsø også. Små ti minutter er der til stranden i Nekseløbugten. Der er alle muligheder for aktiviteter i Havnsø. Der er mange kitesurfere og kajakroere i Nekselø Bugt, og mange cykler i det kuperede landskab, som istiden har efterladt i Odsherred. Michelin restauranten på Dragsholm Slot ligger 10 minutter væk med den hvide dame, som går igen på slottet, men kun når alle sover. Havnsø er en del af de UNESCO-bevarede områder i Odsherred….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllevej 14 , 4460 Snertinge4.195.000 kr.26.170 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.593 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 155 ㎡Grund: 20820 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1817

Møllevej 14, 4460 Snertinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Drømmen om at bo på landet – nær by

Drømmen om at bo på landet – går du og drømmer om dit landsted og alligevel nær by Her er der plads til håndværkeren (ejendommen er godkendt til erhverv), eller ønsker du at etablere et galleri, gårdbutik eller lignende, så se her. Her er det kun fantasien, der sætter grænserne. Denne dejlige landejendom rummer: 3 længer med brostensbelagt gårdsplads. Fra carport er der direkte adgang til boligen. I stuehuset er der glasfacade mod vest på første sal. Loft til kip Gulvvarme i køkken og på badeværelse. På badeværelset er elementer fra Leon Petersen, sort forkromet Hans grohe armatur samt kumabordplade.Funktionelt brændekomfur. Som en lille detalje i køkkenet er der 2 små arealer med natursten fra ejendommens oprindelse. Glasfacade i køkken alrum med udgang til terrasse og nyere anlagt græsplæne. Glasdør til køkken fra entre og fra bryggers til gæsteværelse. Fra spisestuen og køkkenet kan mod nord nydes en enestående udsigt over marker mod bjergene samt havkik. Længen mod vest rummer værksted med skabe og loft til kip i 1/2 delen af længen. Gulvvarme samt toilet. Længen mod øst rummer tidligere butik indrettet med skabe samt fuldudnyttet første sal. Lager. Endvidere er der en stor rundbuehal som tidligere har været anvendt til hestestald og ridebane. Der er indlagt vand og lys, samt 3 fase 16 ampere. På den tidligere drænede ridebane, er der pt.urtehave og hønsegård. Morgenterrasse mod øst. Solen står op over rhododendron buskene. På terrassen er markise og legehus. Terrasse mod syd, hvor solen kommer ved formiddagstid. På terrassen er der opsat læhegn af glas på 180 cm højt. På terrasse mod vest, der er oplyst af led lys i gulvhøjde, kan man nyde solnedgangen i frit udsyn over markerne. Der er opsat markise og læhegn af glas i 150 cm højde. Ejendommen er oplyst af udendørsbelysning der er føler styret. Ejendommens opvarmes af pillefyr samt fast brændsel fyr. Stisystem til skole og idrætsforening – dagpleje på vejen Er beliggende mellem Kalundborg og Holbæk og når motorvejen/motortrafikvej står klar, så vil du hurtigt komme på den….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Møllevej 14, 4460 Snertinge5.500.000 kr.34.910 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.405 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 155 ㎡Grund: 20820 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1817