Beskrivelse
Attraktivt rækkehus på i alt 179 kvadratmeter
Her får du en sjælden mulighed for at erhverve et super attraktivt rækkehus med en af de bedste beliggenheder i Pilehusene. Boligen ligger nemlig i første række til de grønne sportsarealer i Glostrup, og uden genboer hverken foran eller bagved ejendommen, hvilket giver en følelse af luft, privatliv og frie kig året rundt.Grundejerforeningen er én af de mest eftertragtede rækkehusbebyggelser i Glostrup, bl.a. er den kendt for sit gode naboskab, trygge miljø attraktive beliggenhed tæt på hverdagens faciliteter. Beliggenheden er svær at overgå. Her bor du tæt på indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner og offentlig transport. Vestskovens naturskønne omgivelser ligger blot få minutter væk og indbyder til løbe- og gåture, cykling og andre udendørs aktiviteter året rundt. Samtidig er der nem adgang til motorvejsnettet, hvilket gør hverdagen lettere for pendleren.Til rækkehuset hører brugsret til privat carport, og du kan mod betaling blive en del af grundejerforeningens fælles lade struktur for elbiler. Opvarmning af boligen sker ved fjernvarme.Der er tale om et flot og imødekommende rækkehus på 110 kvadratmeter + udestue på 14 kvm. samt god kælder på 55 kvm. Overalt er det indbydende og velholdt. Foran huset findes en dejlig gårdhave og fint skur. Indvendigt fordeler indretningen sig på entré med adgang til flot gæstetoilet, stor opholdsstue med delvist åbent køkken i forbindelse med spiseafdeling, opholdsarealer med videre adgang til udestue hvorfra der findes udgang til solrig og ugeneret have. På første sal findes stor repos, tre gode værelser, stor solbeskinnet balkon samt lækkert badeværelse med gulvvarme og bruseniche. I kælderen finder du et dejligt bryggers, sauna samt stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder, eksempelvis som teenageafdeling, hobbyrum, hjemmekontor eller aktivitetsrum.Et virkelig godt rækkehus med alle de efterspurgte detaljer.


