Beskrivelse
Unik 1-plansvilla med god planløsning – 200 m2 bolig – beliggende i roligt kvarter med udsigt til marker.
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/4 – klik på billede –
Nu har du mulighed for at købe denne skønne og velbeliggende 1-plansvilla opført i 2006 beliggende på en grund på 1016 m2 med udsigt til marker. Her får du en flot velanlagt have med stor terasse. Ejendommen er beliggende for enden af lukket villavej i roligt kvarter. Endvidere er der et udhus på 8 m2. Ejendommen opvarmes med Varmepumpe (Luft / Vand).
Du bliver budt velkommen i stor entré med garderobe. Der er en stor spisestue med åben forbindelse til flot lyst køkken med køkkenø. Fra spisestuen er der udgang til stor overdækket fliseterrasse. fra entréen er der adgang til den store lyse opholdsstue. Fra opholdsstuen er der adgang til fordelingsgang med adgang til stor lyst badeværelse med skabsarrangement og stor bruseniche, og et stort soveværelse med adgang til walk-in closet. Herudover er der fra spisestuen adgang til fordelingsgang med adgang til 2 store værelser og gæstebadeværelse, og endvidere adgang til et yderligere værelse. Der er et stort bryggers med skabsarrangement og god plads til vaskemaskine og tørretumbler.
En spændende og unik ejendom opført i gedigne materialer, som skal opleves.
Stenlille ligger på Sydvestsjælland og er knudepunktet for de mange omkringliggende byer, herunder Dianalund, Sorø, Ringsted og Ugerløse. Stenlille er en stationsby med 1.999 indbyggere (2022) beliggende på Tølløsebanen. Byen befinder sig i Sorø Kommune og tilhører Region Sjælland. Den var indtil 2007 hovedby i den nu nedlagte Stenlille Kommune.
?
Byen huser bl.a. Stenlille Skole, daginstitution/børnehus med vuggestue og børnehave, idrætsfacilliteter, flere supermarkeder, spisesteder, tankstationer, dyrehandel, trælast, brugskunstbutikker, forretningsliv og lettere industri. Desuden har det lokale forsyningsselskab Sorø Forsyning sin administration i byens tidligere rådhus.
Frivillige borgere i Stenlille arrangerer hvert år i uge 34 den ugelange tema-byfest “Sjov i gaden” med aktiviteter for alle. Fredag aften i uge 34 afholdes den store “Drengerøvsaften”, hvor op til 700 gamle, nye og spektakulære køretøjer trækker mere end 5.000 gæster til….