Beskrivelse
På Solhøjen 3 i Undløse møder denne villa jer med sin hvide facade og særegne placering af to etager på en skråning, som giver mange gode muligheder for at skabe en personlig bolig på de 230 etagemeter. Med en placering på lukket vej får I med de 802 m2 grund også et børnevenligt hjem, som er tæt på samtlige af hverdagens nødvendigheder. Stueetagen er indbydende med blandt andet lyse gulve og lofter, som sætter behagelige rammer for husets samlingspunkt. Nyd for eksempel mange middage i køkken-alrummet og masser af familiehygge i stuen, som ligger åbent i forlængelse. Herfra har I også direkte udgang til den overdækkede terrasse. På samme etage kan I fordele de to værelser imellem jer samt slutte en lang dag af med en tur i badeværelsets badekar. I vinder også en del ekstra plads, da der til huset følger en pæn kælder, som rummer fire disponible rum, hvoraf det ene er med toilet og et andet med plads til vaskefaciliteter. Foran huset ligger en stor indkørsel, hvorfra der i den ene side ledes ned til en garage i kælderniveau. Til huset hører også to terrasseområder, så I er sikre på at kunne nyde sol i haven eller skygge på den overdækkede terrasse, som ligger langs huset. Derudover er der lagt an til mange gode timer i haven, hvor børnene kan lege på rutsjebanen, gyngestativet eller i sandkassen. Børnene kan trygt slå sig løs på grunden, som ligger på en lukket vej i den sydlige del af Undløse. Børnevenligheden understreges af, at adressen er tilknyttet to skoledistrikter, hvor det er kortest at følge børnene til Undløse Skole, som ligger i gåafstand 900 meter fra hjemmet. Endnu tættere på har I Undløse Børnehus, nærmeste busstoppested og indkøbsmuligheder….