Udbakken 26A, 2750 Ballerup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt, rummelig og stemningsfuld – klassisk 60’er-villa nær Hareskoven

Dansk design stortrivedes i midten af det 20. århundrede, og det er derfor ikke så underligt, at denne formfuldendte villa fra 1963 spiller på en række af de samme virkemidler. Villaen er indrettet med hele 173 m2 foruden en god kælder på 50 m2, og da den velholdte bolig er placeret på en skrånende grund, er det store kælderrum begavet af et godt lysindfald fra syd. Ikke mindst ligger villaen på en lukket vej i en attraktiv lomme af Egebjerg, hvor Hareskoven hører til nærområdets allerstørste kvaliteter.Gule murstensfacader, mørke vinduespartier og et fladt built-up-tag hører til boligens ydre træk, og vinduespartierne er alle store. Begge badeværelser og bryggerset er endda udstyret med ovenlys for at sikre en optimal udnyttelse af dagslyset i alle rum. Tre af villaens fire værelser ligger samlet i den ene ende, mens et oplagt forældresoveværelse befinder sig i bunden af den store pejsestue. Her er det ene badeværelse inkluderet i afdelingen, som også er udstyret med walk-in-closet, og bemærk de store skydedøre, som giver en imponerende fleksibilitet i indretningsmulighederne.Skydedøre forbinder også det store køkken-alrum med spisestuen for en god integration mellem afdelingerne, og selvom køkkenet er pænt opdateret, er udformningen af rummet fortsat tidstypisk anno 1963 – heldigvis, for køkkenets tosidede indretning er velfungerende. Villaen er dertil indrettet med en lys entré. Kælderen har egen indgang udefra og udgør sin egen enhed med entré, depotrum foruden det store disponible rum.Kælderen fremstår tør og meget brugbar.En stor terrasse ligger godt i læ i krogen af huset, med en fantastisk udendørs pejs, og ude ved vejen finder I en dobbelt carport. Ud over Hareskovens mange skønne ruter byder nærområdet på flere pasningsmuligheder, Hareskoven Lilleskole og selvfølgelig nem adgang til resten af Storkøbenhavn.Lad os uddybe ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Udbakken 26A , 2750 Ballerup5.995.000 kr.30.202 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.698 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 173 ㎡Grund: 965 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1963Sidste tilstandrapport er fra: 2024-03-05 check den her