Ved Bækken 7, 5320 Agedrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Totalrenoveret villa på rolig adresse i Bullerup

Glem alle idéer om en etplansvilla fra 1968, for i enhver praktisk henseende er dette et helt nyt hus. Adressen Ved Bækken 7 i Bullerup byder nemlig på en totalrenoveret villa, som med 179 veludnyttede kvadratmeter sikrer en familievenlig profil – en profil som også den nemme have og attraktive beliggenhed bidrager til.

Så lad os begynde med Bullerup. Byen hører til Odenses populære satellitbyer, og med en reel cykelafstand på seks kilometer til city foruden alle ønskelige fornødenheder i nærområdet forstår man godt, hvorfor området er i høj kurs. Agedrup Skole ligger kun lidt over en kilometer væk, og I passerer Super Brugsen lige på vejen. Ovenikøbet er I godt dækket ind af pasningsmuligheder og idrætsfaciliteter, ligesom udflugter til Seden Strand hurtigt kan blive et fast indslag i programmet.

Villaen ligger i bunden af et lukket vænge, og selvom huset i praksis er nyt, er kvarteret heldigvis for længst etableret. Dermed får I fornemmelsen af at flytte ind i et nyt hus uden at skulle døje med nybyggeriets slagsider – som for eksempel at vente tålmodigt, mens hækken langsomt vokser sig tæt. Både grus- og flisebelægningen i indkørslen hører til de nyanlagte tiltag, og det samme gælder desuden for terrassen i jeres ugenerede baghave.

Førstehåndsindtrykket med hvidpudset facade og et mørkt valmtag lover god for helheden, og det er da også samme sort-hvide farveskema, som kendetegner boligens indretning. I hele huset lægger troldtektlofterne dertil en dæmper på akustikken, og der er indlagt gulvvarme i alle hjemmets afdelinger.

Opholdsrummene bestående af en separat stue og køkken-alrum agerer bindeled til fire af de fem værelser. Således får opholdsafdelingerne netop den samlende kraft, man ønsker sig af boligens mest centrale afsnit. Det femte værelse ligger for sig selv ved bryggerset, så har I en hjemmeboende teenager, vil fornemmelsen af at have egen indgang hurtigt blive populær. To badeværelser hører sig til, og det ene er naturligvis placeret i forlængelse af boligens master bedroom.

Lad os uddybe det omfattende arbejde, der er lagt i huset – kontakt EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for at høre mere ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Ved Bækken 7 , 5320 Agedrup3.195.000 kr.15.876 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.624 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 179 ㎡Grund: 932 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1968