Seminarievej 13, 9681 Ranum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Familievenlig villa med naturskøn beliggenhed og ingen bopælspligt

På Seminarievej 13 får I 187 kvadratmeter, som opfylder ønsket om et køkkenalrum samt de fine, charmerende detaljer og værelser nok til hele familien. Den sydvendte terrasse og have lokker med løfter om solrige timer, og beliggenheden forener en velfungerende hverdag med en skøn tilværelse tæt på sø og strand.Det store køkkenalrum er som skabt til at danne rammerne om livlige samtaler ved middagsbordet i brændeovnens skær, mens stuen ligeledes inviterer til hyggelige stunder. Stueetagen byder yderligere på et stort, pænt badeværelse og en entré samt to værelser, hvoraf det største er udstyret med indbygget skabsplads, ligesom garderoben også kan flytte ind i jeres helt eget walk-in-closet. De fritlagte bjælker tilføjer en vis charme, mens der desuden er bibeholdt originale detaljer med renoverede døre og karme fra dengang huset blev bygget i 1890. Via vindeltrappen kan I begive jer op på førstesalen, hvor mulighederne vokser med tre værelser, en brugbar repos og et gæstetoilet i samme stil som badeværelset.Fra køkkenalrummet kan I træde direkte ud på en sydvendt altan, når den næste kop kaffe skal nydes under solens stråler, og herfra har I et godt overblik over haven, hvor børnenes legehus og de nydelige blomsterbede kan stå side om side. Den overdækkede terrasse giver jer desuden det bedste af ude- og indeliv, mens garagen sikrer jer et sted at stille bilen.Beliggenhed og bolig matcher hinanden på bedste vis. Adressen i Ranum gør, at børnene trygt kan begive sig i skole til fods, og så kan kursen også sættes mod Ranum Efterskole, rideklubben og Ranum Multikulturhus på gåben. Indkøbene klares i DagliBrugsen omtrent 5 min. gåtur fra hoveddøren, samtidig med at endnu flere dagligvareforretninger og mere til kan nås med 10 min. kørsel til Løgstør. I behøver desuden blot at sætte jer op på cyklen for at komme helt tæt på naturen ved Vilsted Sø eller gå på opdagelse i Rønbjergs havn og strande. Der er ingen bopælspligt, så muligheden for etablering af fritidshus, er bestemt muligt.Kontakt os allerede nu på tlf. 9867 8132 og bestil en fremvisning!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Seminarievej 13 , 9681 Ranum525.000 kr.2.842 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.266 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: CStørrelse: 187 ㎡Grund: 831 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1890